Frands Rifbjerg Kvartet

Klitgården: Torsdag den 17. oktober 2019
Medsponsor: Bygma, Bindslev

Aftenens koncert er med vinderen af Danish Music Award for bedste jazzudgivelse i 2018. Vi er altså igen inde i hjerteområdet af nutidig dansk jazz.

Vi kan forvente melodier fra Rifbjergs hånd, fra AC’s hånd og fra Tranbergs hånd blandet med musik af Bob Dylan og andre. Der spilles med en åben og dog stram tilgang til stoffet med mange nuancer og sublim dynamik.

Miles Davis’ tidlige, rolige 60’er ånd hviler over projektet, tydeligst gennem Kasper Tranbergs anvendelse af muted trumpet, men også gennem Søren Kjærgaards Herbie Hancock-inspirerede spil.

Med dette dynamithold er det nok svært at forudse, hvad derkan ske. Alle er mestre i improvisationens kunst. Alle vil og tør møde det uventede. Det er gaven, når fire store mestre mødes på scenen hos Tversted Jazzy Days.

Kasper Tranberg, trompet; Søren Kjærgaard, piano; Anders AC Christensen, bas; Frands Rifbjerg, trommer.

Aftensprogram
Kl. 20.00 Frands Rifbjerg Kvartet
Kl. 22.00 Peter Getz & Stockholm Jazz Trio

Billetpris 275 kr.

Denne koncert er inkluderet i JazzPazz.

Vis alle