Vestbo Trio

Klitgården: Tirsdag den 15. oktober 2019
Medsponsor: Tannisbugt Bygge og Invest APS

Vestbo Trio har de senere år markeret sig med deres karakteristiske bud på instrumental musik. Som noget særligt har Vestbo Trio skabt spændende instrumentalmusik, som ikke kun er for folk med det store jazzkørekort.

Med charme, nerve og afslappet selvfølgelighed spiller Vestbo Trio instrumental musik, der går rent ind.

Musikken trækker tråde til blues, jazz og pop. Trioen har skabt deres egen niche, hvor musik uden vokal er et fuldgyldigt alternativ til den vokalbaserede musik.

Deres seneste udgivelse ”Gentlemen” fra 2019 er lyden af coolness, god stil og en evne til at lytte. Udgivelsen er en nænsom påmindelse om at lytte opmærksomt i en stadig mere visuel verden. Husk at lytte! Til hinanden – og til musikken!

Vi garanterer, at Vestbo Trio er værd at lytte til tirsdag aften!

Michael Vestbo, guitar; Jesper Smalbro, bas; Eddi Jarl, trommer.

Aftensprogram
Kl. 20.00 Vestbo Trio
Kl. 22.00 Espen Eriksen Trio

Billetpris 275 kr.

Denne koncert er inkluderet i JazzPazz.

Vis alle