Claire Martin Klitgården torsdag den 20. oktober kl. 20.00
Claire
Martins jazzunivers er helt unikt. Den
engelske sangerinde bryder gerne grænser,
og du kan se frem til en fynky og up-tempo
jazzoplevelse.
Med sin ufejlbarlige teknik, superbe jazzfeeling
og stilsikre stageperformance er Claire
Martin kendt for at give publikum nogle
fantastiske og meget nærværende koncertoplevelser.
Claire Martin har udgivet 13 albums og
optrådt overalt i Europa og Asien. Hendes
seneste album A Modern Art fik Jazz Times
USA til at skrive: ”She ranks among the four
or five finest female jazz vocalists on the
planet”. Hendes sublime evner har desuden
givet hende en Britisk Jazz Award ikke mindre
end seks gange.
Claire Martin er vokset op hos jazzelskende
forældre, der tidligt præsenterede hende
for musikken. Som 19-årig blev hun professionel
sangerinde, og 3 år senere realiserede
hun sin drøm om at spille på Ronnie Scotts
legendariske jazzclub i Soho.
Med sig har Claire Martin en trio bestående
af Gareth Williams (piano, rhodes), Laurence
Cottle (el-bas) og danskeren Kristian
Leth (trommer) – alle erfarne musikere.
Laurence Cottle har blandt andet arbejdet
med Sting, Seal og Jaco, mens Gareth
Williams især er kendt for US3-hittet Cantalupe
Island.
Kristian Leth har besøgt Tversted Jazzy Days
flere gange – senest med Ulf Wakenius and
the Swedish Chefs. Tilsammen leverer denne
trio en bevægende og funky lydmur, der vil
gøre det svært for publikum at holde sig i
ro.
Glæd dig til en livsbekræftende og festlig
jazzaften.