Martin Schack Kvartet
Klitgården søndag den 16. oktober kl. 14.00
Det
er tid til forandring, når Martin Schack og venner tager danske
klassikere under jazzkniven med projektet Jazz på Dansk. Nogle af de
mest elskede danske melodier bliver iført nye klæder, og du kan se
frem til alt fra smukke ballader til gyngende jazz.
Martin Schack Kvartetten tilføjer elementer fra jazzen ud fra
arrangementernes karakter, men bevarer samtidigt respekten for de
oprindelige melodier. Således kan du nyde klassikeren Den danske
sang er en ung blond pige som en samba. Og Visen om de atten svaner
som blues.
Til projektet har Martin Schack allieret sig med nogle af de
allerbedste.
Morten Ramsbøl på bas og Karsten Bagge på trommer spiller med så
meget musikalsk tyngde og indføling, at det ikke er uden grund, at
de er så efterspurgte.
Guitaristen Jacob Fischer brillerer med sin evne til at give
musikken
et touch af swing.
Selv sidder Martin Schack ved pianoet. Her fabulerer han frit over
melodierne med en rytmisk timing, der er suveræn. Han spiller dele
af den oprindelige melodi, nogle gange bare en stump. Han
improviserer og digter videre på melodierne, men hele tiden har han
melodien i hjertet.
Til sammen giver de fire musikere de udvalgte sange en helt ny bund,
hvorfra de kan gro og udvikle sig. Så kom og oplev hvordan det
lyder, når klassikerne får et jazzet løft.
Få en smags prøve herunder:
Den danske sang er en ung blond pige
Elefantens vuggevise