Hvalfugl – Jazzytalents

Billetsalg starter mandag den 28. juni.
Klitgården, Torsdag den 21. oktober 2021
Medsponsor: NYBOLIG, Hjørring

Den aarhusianske trio tilhører en spændende ung generation af musikere, som bygger bro mellem nordisk folkemusik og jazzens klang. Der en perlende friskhed og en egen lyrisk nerve i Hvalfugls bud på jazzet folkemusik til vores tid.  Med deres legende sammenspil bliver man elegant sendt i retning af både lyse nordiske nætter og efterårsglød i trækronerne.

Deres nye og tredje album “Øjeblikke vi husker”, har bl.a. fået følgende ord med på vejen:

“Hvalfugl er noget af det smukkeste, der er sket for dansk jazz i mange år. Det bliver bare ved. Nu med tredje album, Øjeblikke vi husker. Deres velskabte blanding af nordisk jazz og folk er samme sjældne liga som Kenny Drew og Niels Henning Ørsted Pedersens Duo eller Bremer/McCoy. Musik der bygger bro mellem udspringet, det danske, den nordiske tone, klangen, melodien der er højskolesangbog eller salme, folkemusik og jazzen.”  Niels Overgård, Jazznyt

Anders Juel Bomholt, bas og Jonathan Fjord Bredholt, piano og harmonium.

Aftensprogram
Kl. 20.00 Hvalfugl
Kl. 22.00 Carsten Dahl Trinity

Billetpris 275 kr.
Denne koncert er inkluderet i JazzPazz.

Vis alle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *