Oplev tre af dansk jazz’ største kapaciteter, når Jakob Bro og Palle Mikkelborg genbesøger de lyriske stemninger og kompositioner fra deres anmelderroste plade ”Returnings” med den ukronede percussion-dronning Marilyn Mazur, hvis virtuose og legende tilgang er som skabt til makkerparrets sfæriske lydmalerier.
Jakob Bro beskriver samarbejdet mellem de tre således: “Der er luft i musikken, stor frihed og et fælles ønske om at skabe noget, der ikke nødvendigvis kan forklares, men mærkes” .
»Som faldende blade og langsomme skridt. Det er simpelthen ren skønhed.« – Thomas Michelsen, Politiken.
Jakob Bro, guitar; Palle Mikkelborg, trompet og Marilyn Mazur, percussion.
Billetpris 325 kr.
Denne koncert er inkluderet i JazzPazz.